Det kan være rigtig hårdt at tabe sig og være på slankekur. Det er derfor utrolig flot, når man ser eksempler på folk, som forsøger at tabe sig og virkelig kæmper for at lægge deres livsstil om.
Udefra kan det virke enormt let lige at tage sig sammen og smide de overflødige kilo. Men faktum er, at det er alt andet end det. For madvaner kan skabe afhængighed, og det kræver masser af viljestyrke at kæmpe sig ud af disse. Det kan tage mange år, før en tidligere overvægtig kommer helt ud af de negative mønstre.
Hjælp andre med slankekuren
Fordi det er så svært, kan det nogle gange som familiemedlem, kæreste eller ven være rigtig svært at betragte kampen fra sidelinjen. Du vil rigtig gerne hjælpe og gøre noget, men det er begrænset, hvad du egentlig kan gøre – andet end selvfølgelig at rose og opmuntre.
Der er dog måder, hvorpå du indirekte kan støtte en slankekur. En af disse er ved at give gaver, som på en eller anden måde bidrager positivt til kampen og processen. Det kan du gøre i forbindelse med jul eller fødselsdag, men også bare for at vise, at du er stolt af vedkommende. Her kommer 5 forslag til sådanne gaver.